Capevo XForm er den tekniske motor i en ny,
national flytteløsning, som Mjølner Informatics A/S skal udvikle
efter at have vundet det første EU-udbud fra kommunernes fælles
it-selskab, KOMBIT.
Målet med KOMBITs e2012-initiativ Digital Flytning er at
etablere en sammen-hængende og brugervenlig selvbetjeningsløsning,
som gør det nemt for borgerne at anmelde flytning. Samtidig lettes
arbejdet for de kommunale sagsbehandlere gennem automatisering af
manuelle kontrolprocesser.
"XForm giver som teknisk fundament en lang række service- og
effektivitetsgevinster som standard. Løsningen understøtter bl.a.,
at borgere og sagsbehandlere kan afbryde arbejde midlertidigt og
senere genoptage det præcist fra det punkt, de er kommet til",
fortæller direktør Daniel Johannsen fra Capevo A/S.
Der foretages ca. 750.000 flytninger om året i Danmark. Hvis
alle disse flytninger bliver anmeldt digitalt, skønner KL, at
landets kommuner kan spare 20 mio. kr. om året.
Høj brugervenlighed
Sammenkobling med eksempelvis lægevalg skal give borgeren en mere
sammenhængende flytteanmeldelse med tilhørende sagsbehandling.
Flytteløsningens borgervendte del vil være tilgængelig som en
integreret del af de kommunale hjemmesider samt på borger.dk.
For at give alle den bedst mulige oplevelse, gennemfører Mjølner
Informatics' User Experience Center intensive brugeranalyser under
projektet med fokus på såvel borgerens og sagsbehandlerens særlige
behov og ønsker.
"Vi er stolte over, at vi er udvalgt som leverandør til det
første EU-udbud fra KOMBIT. Vi ser det som en anerkendelse af os
som en veletableret leverandør af it-systemer til den danske
offentlighed", udtaler adm. direktør Jørgen Lindskov Knudsen fra
Mjølner Informatics.
State-of-the-art arkitektur
Flytteløsningens arkitekturprincipper er i overensstemmelse med
gældende best practice inden for softwareudvikling, og løsningen
har en service-orienteret og skalerbar arkitektur med løst koblede
komponenter, der giver den nødvendige fleksibilitet til at
understøtte skiftende processer og behov.
Flytteløsningen hostes i T26 Technologys driftscenter, i et
dedikeret driftsmiljø, der lever op til KOMBITs høje krav om
driftssikkerhed og driftseffektivitet.