Hvis du ønsker at give dine brugere mulighed for at
foretage betalinger i forbindelse med indsendelse af en formular,
kan dette lade sig gøre med modulet XForm Payment.
Med et enkelt klik kan du aktivere en sikker og brugervenlig
betalingsløsning på den enkelte formular. Herefter kan dine brugere
betale online med f.eks. betalingskort, kreditkort, bankbetalinger,
loyalitetskort m.m., afhængig af hvilke betalingstyper du ønsker at
stille til brugerens rådighed.
XForm Payment er baseret på DIBS Payment Services,
nordens førende leverandør af betalingsløsninger med over 9.500
kunder i 17 lande. Modulet kræver således - ud over den
obligatoriske indløsningsaftale med
PBS - at du tegner abonnement hos DIBS.
Herefter fungerer betalingsdelen for brugeren automatisk som en
integreret del af formular-indsendelsen.
